Damm forkøelse.

Damm forkøelse.
Nu kan jeg måske ikke engang opereres eller hvad?
Jeg skal indlægges på Onsdag også nu bliver jeg ramt af en forkølelse som måske kan betyde at jeg skal udsætte min operation.

Jeg håber at jeg når at blive rask inden operationen da jeg synes at jeg har brugt så meget energi på at forberede mig på den. Og nu skal den måske ikke finde sted.
Lige nu sidder jeg pakket ind i fleistrøje og tæpper mens jeg drikker cacao for at få den forkølelse overstået.
Min far ringer i morgen til riget for at høre om jeg skal komme derover på onsdag eller om jeg skal blive hjemme.

Jeg håber meget at jeg kan komme derover så jeg kan få det overstået hurtigst muligt. Jeg gider ikke til at vente et halvt år til.
Hvis jeg skal vente et halvt år til betyder det at jeg skal opereres i sommerferien, mens det er godt vejr. Og der har jeg sgu ikke lyst til at ligge.

Når jeg så desuden kommer hjem må jeg ikke anstrenge mig for meget i en månede og hvor fedt er det midt i en sommerferie.
Nej så hellere lade det være nu, mens at det er gråt og koldt uden for.

Så lige nu arbejder jeg hårdt på at blive rask.
Sluger vitamin piller og spisser bolsher på livet løs, mens at jeg stadig forbereder mig mentalt på sygehuset.

Lige nu har jeg det sådan med operationen at den bare skal overståes for det er lidt uhuggelit at tænlke på alt det jeg skal igennem.

Da jeg modtog mit indlæggelsesbrev fra riget fulgte der en folder med som beskrev min operation i detaljer. Også bliver man altså lidt scary kan jeg godt love jer for.
I denne folder stod i detaljer hvor mange gange de skulle stikke mig og hvor meget udstyr de propper på mig før under og efter operationen.
Eftersigende skulle jeg vogne op med et rør i halsen (en såkaldt raspirater) som trækkre vejret for mig mens jeg er fuldt bedøvet men altså også lige når jeg vågner.
Men de skulle fjerne den så snart jeg selv kan trække vejret.
Når jeg vågner skal jeg så ligge et døgn på intensiv afdelingen med tonsvis af slanger på mig mens jeg høre nogle maskiner sige bib bib.
Det lyder sgu lidt skræmmende men jeg ved tilgængel at personalet vil gøre det bedste for at jeg føler så lidt smerte så muligt når jeg vågner og det er jeg endlig meget glad for.

Nå. Jeg bliver nød til at løbe skal til fødsesdag.

Men hvis der er nogle der læser denne blog som har oplevet sådan en operation må i meget gerne smide en kommentar om hvordan i har haft det før under og efter forløbet.