Lanparty i weekenden

I sidste weekend var jeg så til mit første lanparty efter operationen.
Til jer der ikke ved hvad et lanparty er kan jeg fortælle at det er når en masse unge mennesker mødes med deres computerer for at spille computer sammen.
Men jeg deltog i dette lanparty helt på ligefod med de andre.
Inden lanpartyet havde jeg selvfølgelig været lidt spændt på om jeg fik næseblod i løbet af lanpartyet men det gjorde jeg rent faktisk ikke under hele partyet, så det var ret lækkert.
Og rent faktisk har jeg ikke haft næseblod i 2 uger på trods af at jeg er på blodfortyndende medicin og det synes jeg selv er meget flot.
Jeg kunne desværre ikke klare at sove på det hårde gulv til lanpartyet som de andre der var med gjorde. Der var nogle der tilbød mig en sofa, men jeg valgte at køre hjem hver aften for at sove i min egen seng da mine knogler nok havde bedst af det.

Det går stadig fremad og i tirsdags holdt jeg så Pink Floyd aften sammen med mine venner hvor vi så Pink Floyd på storskærm hjemme hos mig.
Jeg kan mærke at jeg snart er oppe på samme styrke som før operationen, så jeg skal snart til at i skole igen.
Jeg regner med at blive hjemme en uge mere inden jeg tager i skole for at være helt på toppen.
Da jeg ikke kan bære mere end 4 kg. og ikke må have en taske på ryggen har jeg valgt at lade mine ting blive liggende inde på skolen, så jeg kun har det mest nødvendige med frem og tilbage i en håndtaske (ikke dame håndtaske!).

Men til jer der skal igennem en operation lignende min kan jeg sige at det går utrolig stærkt bag efter. Du kommer enormt hurtigt op at køre igen og jeg er stadig forbløffet over hvor hurtigt dette forløb enlig er gået.

Billedet er taget fra lanpartyet i weekenden. Hvis du gerne vil se flere billeder kan du gøre det her. Vælg det midterste billede også en af dagene.

Billeder på bloggen

Så har jeg fået uploadet nogle af de billeder fra mit ophold på riget. Håber på at det gir et indblik i hvordan det var.

Hjemme igen

Nu er jeg jo så kommet hjem igen. Det gør så at jeg ikke skriver så tit i den her blog men kun når jeg har noget på hjertet og det har jeg så lige i dag.Efter jeg er kommet hjem er det forsat begyndt at blive bederer og bederer.
Onsdag var jeg meget træt og lagde mig til at se fjernsyn da jeg kom hjem. Vi blev nød til at lave en ”falsk” elevations seng til mig da jeg ikke kunne ligge helt lige ned på ryggen. Så jeg lagde mig på en dyne som var stablet op af væggen.
Jeg faldt tidligt i søvn den aften. Tilgængel vågnede jeg så midt om natten som jeg så har gjort de sidste par natter. Rimelig irriterende.
Det er først igår nat at jeg er begyndt at kunne sove hele natten.
Men ellers går det slag i slag herhjemme. Jeg sidder for det meste og skriver med mine venner, samt forbereder det lanparty som jeg skal være med til at holde her på fredag.
Ellers går jeg en tur om dagen, så hvidt muligt.
Her i weekenden havde jeg så besøg af en af mine venner som lige ville se hvordan jeg havde det og det var jo rigtigt flinkt af ham.
Min mor er herhjemme på orlov for at passe på mig her i ugerne efter operationen.
Hun bruger det meste af tiden på at bage og rydde op i min fars hus.

Jeg kan mærke at for hver dag der går bliver jeg stærkerer og stærkerer. Jeg kan gå længerer og længerer når jeg går den daglige tur og jeg bliver ikke så hurtigt træt.
Det gør også mindre og mindre ondt når jeg hoster.
Det der irriterer mig mest for tiden er næseblod.
I går fik jeg så en ordenlig omgang igen, ligesom den på hospitalet.
Problemmet med næseblod er at det kan komme hvornår som helst. Og når det kommer så kommer det de fleste gange kræftigt.
Jeg har arvet det at have næseblod efter min far. Han har nemlig også haft meget næseblod og har det stadig.
Problemmet med det er at jeg er på det der blodfortyndende og det gør at det er rigtig lang tid om at størkne.

Men ellers har jeg det som sagt rigtig godt.
Jeg kan også meddele at der er blevet taget nogle billeder på sygehuset som jeg vil arbejde på at få herind.

Onsdag d. 7.2.07 - Næseblodet

Onsdag var så den store dag hvor jeg skulle hjem. Men dagen startede rigtig skidt.Jeg fik næseblod om morgenen og havde det hele formiddagen.
Det begyntde heldigvis lige da min mor kom så hun skyndte at give mig noget papir.
Desuden tilkaldte hun sygeplejeskerne som fandt nogle isterninger.
Nu er det bare sådan at jeg tog jo blodfotyndende medicin prg. Af min operation. Det gjorde så at mit blod var 2 gange længerer tid om at størkne end normalt. Så holdop hvor var der meget blod og det blev ved og ved.
Så skulle jeg så have taget blodprøve og hende der skulle gøre det var nærmest ved at flygte igen da hun så mig og jeg sagde: ”Ja, i dag behøves du ikke stikke mig for der er masserer blod du kan tage af!”.
Men hun sagde at hun var nød til at stikke mig for at blodet er så rent så muligt.
Så mens jeg sad med is og køkkenrulle oppe omkring næsen tog hun så en blodprøve.
Min nye sygeplejeske lignede også en der ikke havde set så meget blod før, for hun stod og stirede på mig mens at vi snakkede med min læge omkring min udskrivelse.
Da vi så trodede at det var ved at stilne af, så kunne vi godt tro om igen, for da vi fjernede det kolde is begyndte det bare at bløde igen, så på med det igen.
Det samme skete da vi mente at jeg godt kunne komme ned med elevateren. Det var meget sjovt for alle stirede på mig, da jeg holdt papiret op for næsen og det bare begyndte at blive rødt. Nå men i bilen på vejen hjem stilnede det hurtigt af, og jeg så ikke mere blod den dag. Heldigvis!

Tirsdag d. 6.2.07 - Scanningen

Tirsdag var igen en rigtig god dag. Denne dag fik jeg at vide at jeg kunne komme ned og blive scannet og det var jo bare rigtig lækkert.
Jeg blev sendt ned på etagen nedenunder hvor en læge tog imod mig. Jeg lagde mig ned på briksen hvorefter at jeg så fik alle elektroderne på mig. Også blev jeg scannet.
Til jer der ikke ved hvad det vil sige at blive scannet kan jeg sige at det ikke er en stor hvid tingest man bliver kørt ind i. En læge tager et scannerhovede i sin hånd som han så sætter på maven af mig.
Vha. Lyd kan man så få et ultaralydsbillede op på skærmen hvorefter man så kan se de forskellige klapper i hjertet eller hvad man nu skal scanne.
Man bruger den samme teknik når man skal have baby og se om babayen har det godt.
Nå, men lægen synes at det er vældig intressant og bliver nød til at tilkalde en anden læge som lige skal se med da han selv ikke har så meget styr på lige præcis min sygdom.
Hun kommer ind og ser at det hele ser rigtig fint ud. Billederne bliver derefter sendt til Odense, sammen med min journal.

Da jeg kom op på afdelingen igen skulle jeg der have en lille snak med min patientvejleder som sørger for alt kontakt mellem sygehuset og patienten. Dette var ikke den samme som min sygeplejeske.

Senerer på eftermiddagen får jeg besøg af min sygeplejeske Rebeca (håber at jeg har stavet det rigtigt!).

Hun vil fortælle om hvordan jeg vil have det efter at jeg kommer hjem fra sygehuset. Hun havde en liste med som hun gik igennem. Bla. Omkring piller og hvordan man kan have det rent mentalt.
Da hun var færdig sagde hun farvel til mig da hun først skulle på vagt igen efter at jeg var kommet hjem.
Rebecca var den sygeplejeske som tog imod mig om Onsdagen. Og hun har siden da været sygeplejeske for mig mandag og tirsdag.

Ellers brugte jeg dagen på at leje med min nye bærbarer computer som jeg har fået af mine forældre prg. Af at jeg genemgik denne operation. Og endnu engang tusind tak til dem.

Billedet: Ja, jeg er bare glad pgr. af at det går så godt og jeg lige har fået en bærbar.

Mandag d. 5.2.07 - Motion

Det går enormt stækt at komme sig efter sådan en operation. Meget stærkerer end jeg havde forventet.
Det kunne jeg mærke Mandag hvor jeg for første gang kunne stå op i badet, før har jeg kun haft kræfter til at sidde ned.
Den dag var jeg også ude af sengen stort set hele dagen.
Jeg stod op spiste morgenmad osv.
De smertestilende gjorde at jeg fint kunne holde ud at bevæge mig. Nu tænker du nok at det var sådan nogle specielle smertestilende piller jeg fik. Men det var rent faktisk ganske normale penodiler.
Dem tog jeg 2 af morgen, middag, aften og når jeg skulle i seng.

Mandag var også den store dag hvor vi fik internet. Desværre kunne vi kun have det i 2 dage inden jeg skulle hjem igen.
Det var dejligt at komme på så man kunne skrive lidt med ens venner igen, som havde siddet derhjemme og været bekymret (tror jeg da :-) )

Jeg fik også taget røgentbillede den dag . Det skulle de bruge til at se om min brytkasse var ved at vokse ordentligt sammen, og det så fint ud.

Senerer på dagen var der så dømt motion. Og ja du læste rigtigt motion. Så jeg tog ned med elevateren sammen med alle de gamle og en fysioteratpout på stuetagen hvor Riget har et kæmpe motionsrum.
Dernede skulle vi så lave alverdens forskellige slags øverser til flint stones tema musikken. YES!
Jeg vil sige at noget af det sjoveste var til sidst hvor vi skulle cykle på motionscykler. Jeg må desværre ikke cykle på rigtige cykler pgr. Af min reaktionstid og får at passe på brystkassen, men på en motionscykel er der jo ingen bump på vejen og ingen man skal holde øje med. Det handler bare om at køre.
Så mig op at sidde på cyklen også bare igang.
Mange af de gamle hjulrede sådan derudad mens jeg bare cyklede.
Jeg cyklede med omkring de 30 km/t, mens de andre cyklede med omkring de 25 km/t.
Opgaven lød på at vi ikke måtte blive så forpustet at vi ikke kunne snakke. Men det gik fint.
Bagefter fik jeg så en tår vand også op igen på hjerteafdelingen.

Rent faktisk kunne jeg ligesågodt komme hjem Mandag men jeg manglede en scanning som skulle vise om operatinonen var gået som den skulle. Så det var sådan lidt irriterende at skulle vente de dage på en scanning.

Søndag d. 4.2.07 - Badet

Søndag begyndte det for alvor at gå fremad. Jeg kom for første gang i bad efter operationen.
Inden jeg kom i bad skulle jeg dog have taget min hjerteovervågning af.
Jeg har ikke fortalt hvad det er. Men det er en trådløs sender som er tilkoblet elektroder på ens krop.
Ligesom når man får taget EKG. Dette har jeg haft på i de sidste par dage, siden jeg kom på afdelingen.
Det er for at de kan fælge ens hjerterytme ligemeget hvor man er på afdelingen.
Dog må man ikke forlade afdelingen når man har sådan en på da dette gør at de ikke kan holde øje med en.
Foruden det fik jeg lagt de pacemaker ledninger der gik ud af min mave i en lille pose som så blev sat fast på min mave.
Så var jeg klar til at gå i bad.
Og holdakæft det var tiltrængt da jeg stadig havde alt det Jod på kroppen fra før operationen. Jeg var helt gul på hele maven så det var godt at få det væk.

Resten af søndagen brugte jeg på at gå op og ned af gangene. Desuden begyndte jeg også der at komme i nogenlunde normalt tøj igen. Dvs. Cowboy bukser og fleistrøje, dog stadig med en sygehus t-shert indenunder.
Det var også den første dag hvor jeg fik lov til at komme helt ned på stueetagen for at gå lidt rundt der.
Det er nemelig vigtigt at holde sin krop igang efter sådan en hjerteoperation.

Resten af dagen gik med at sove og se fjernsyn:-)

Billedet er et bilede som jeg selv har taget den dag og viser udsigten ud over København fra min stue på riget.

Lørdag d. 3.2.07 - Det begynder at gå fremad.

Da jeg vågnede op næste morgen var det lørdag.
Tidligt om morgenen fik jeg så fjernet mit kateter. Dette gik hurtigt og meget nemt.
Jeg vågnede op med kvalme og havde det ikke særligt godt.
Men så gav de søde sygeplejersker mig noget kvalme stillende og derefter spiste jeg noget jogurt hvorefter at min mave begyndte at vende sig til at spise igen.
Senere på dagen var de så søde at fjerne resten af mine drops på halsen.
Dropsene på halsen var ikke blot nogle nåle men nogle ca. 10 cm. Lange rør som gik ind i min blodbane.
Jeg blev godt nok noget forbavset over da jeg så det og tænkte at det var godt nok vildt at sådan nogle lange rør kunne sidde inde i min hals.
De skulle også fjernes med hold vejret metoden.
Det var dejligt at få dem fjernet da de havde ligget og irriteret på min hals.
Derefter fik jeg nogle plastre på.

Senere på dagen var jeg så frisk at jeg kunne gå op og ned af gangen uden nogle problemer og følte mig enlig meget normal igen.
Sygeplejerskerne begyndte også at trappe ligeså stille ned med det der blodtryksmåling.
I stedet begyndte jeg at få piller som jeg skulle spise morgen, middag, aften og nat.
De fleste af pillerne er smertestillende så at jeg ikke får ondt nogen steder.
Om aftenen så vi fjernsyn og drak cola...

Lørdag syntes jeg var en rigtig god dag da jeg kunne se at jeg nok skal kunne komme op at gå igen og blive ”normal”. Det blev jeg enormt glad over og det giver bare en fornemelse af at det her skal jeg nok kunne klare uden problemmer.

På billedet er jeg ved at skrive ned til min blog så jeg kan uploade det når jeg fik noget net. Slangerne jeg har på halsen fik jeg fjernet senere på dagen.

Fredag d. 2.2.07 – Tilbage på afdelingen

Næste dag skulle jeg så videre op på stuen. Inden da skulle jeg have fjernet mine dræn rør og mine forskellige drops på kroppen.
Det var lidt sjovt at få fjernet de dræn rør fra kroppen. Jeg havde enlig regnet med at det gjorde ondt at få fjernet dem men det gør det slet ikke. Tværtimod.
Det der gjorde mest ond var rent faktisk at de skulle fjerne nogle sting som holdte dem fast.
For at der ikke skal komme luft ind i kroppen skal jeg holde vejret når de hiver dem ud.
Så det var bare 1,2,3 og hiv. Til sidst så jeg nogle 15 cm. Lange rør som de havde hivet ud inden fra min krop. Uhyggelit...
Dem der havde lagt rørene havde allerede sørget for at de hurtigt kunne syg hullerne sammen ved hive i 2 tråde. Det eneste de ikke fjernede var ledningerne som kan sættes til en pacemaker. Disse sidder der af sikkerhedsgrunde hvis hjertet skulle begynde at slå en uregelmæssig rytme.
De fjernede også de forskellige drops jeg havde på kroppen. Undtagen den på halsen som skulle side der i 2 dage endnu til at de kunne give mig morfin eller andre stoffer uden at stikke mig.

Da jeg kom op på sengeafsnittet kom jeg heldigvis ind og ligge på en enmandsstue.
Lige efter at jeg var kommet kom der en fysioterapeut og ville have mig ud af sengen. Jeg gik en lille tur ned af gangen men hun opdagede hurtigt at min iltprocent faldt hurtigt og jeg måtte tilbage på værelset og få ilt igennem en slange. En såkaldt chepap.
Hun satte mig i en stol hvor hun så tog et bor som hun satte på stolen.
Dette gjorde at jeg fik en fornemelse af at jeg var gammel og ikke ku noget selv uden at andre skulle hjælpe mig. Det brød jeg fuldstændig sammen over.
Jeg tror det var fordi at jeg havde regnet med at jeg kunne noget mere efter operationen. Men jeg var simpelthen for træt.
Efter at fysioterapeuten var gået kom min storebror og vi sad og snakkede lidt.
Der kom hele tiden sygeplejersker og tjekkede mit blodtryk, temperatur og iltprocenten i blodet.
Da min storebror var smuttede faldt jeg hurtigt i søvn og sov rent faktisk til næste morgen.
Jeg blev vækket med jævne mellemrum i løbet af aften og natten for at få tjekket blodtryk og målt iltindhold. Desuden fik jeg morfin og vand direkte ind i min blodbane i løbet af natten.
Det var fordi at jeg ikke havde drukket vand nok i løbet af dagen.

Billedet viser fredag morgen hvor jeg lige er vågnet på intensiv. På skærmen bag min kan man se min puls osv.

Torsdag d. 1.2.07 - Operationen

Næste morgen blev jeg vækket kl. 06:30. Her skulle jeg så i bad og tage sådan noget operationsstøj på (en skjorte som er åben i ryggen).

Derefter fik jeg en beroligende pille og et glas vand som jeg skulle sluge pillen med.
Jeg fik også sådan noget bedøvelses cream på hænderne så det ikke gør så ondt når min bedøvelses læge stikker nålen ind som han bedøver med.
Dette skulle side en times tid for at det skulle virke.
Ca. Kl. 08:30 kom der en portør og hentede mig og kørte mig ned til operationsstuen.
Dernede blev jeg lagt fra min gamle seng over på operationsbordet som så blev kørt ind på selve operationsstuen.
Grunden til at jeg kalder det et operationsbord er fordi at det var lidt hårde at ligge på end en normal seng.
Der var en sygeplejerske som hjalp mig derover.
Mine forældre skulle tage noget operationsstøj på som skulle sørge for at holde det sterilt derinde.
Da jeg bliver kørt ind på operationsstuen stikker min narkose læge en nål i hånden på mig.
Det gjorde ikke så ondt da jeg havde den der bedøvelses cream på. Derefter listede han lige så stille narkosen ned i mig og jeg blev utrolig søvnig og bang så sov jeg.

Da jeg vågnede op synes jeg selv jeg kun havde sovet i en times tid men jeg havde rent faktisk sovet i 8 timer.
Jeg vågnede op med det rør i halsen som jeg var så spændt på. Jeg kan huske at det var meget tåget da jeg vågner op og at jeg ser alting uskarpt.
Men jeg kunne mærke røret og pegede derfor på min mund og derefter over på en klædt i hvidt.
Jeg hører min mor sige 20 min. Derefter falder jeg i søvn igen.

Næste gang jeg vågner er jeg ved at få fjernet røret i halsen. Det gjorde sådan lidt ondt i halsen efter i røret som havde sidet i halsen men der hvor jeg havde flest smerter var selvfølgelig i brystet.

Til jer der tænker meget over det rør i halsen kan jeg sige at man ligger mærke til det men at det ikke gør så ondt og det ikke er så irritenrende da man stadigvæk er påvirket af bedøvelsen.
Så frygt ikke dette.

Sygeplejerskerne gav mig morfin direkte ind i blodbanen og det hjalp da også en del på de smerter jeg havde.
Min mor har fortalt at jeg sagde: ”Det gør nas mor det gør nas...” da jeg vågnede.
Da jeg kom til mig selv kunne jeg se at min mor, far og storebror stod rundt om sengen. Jeg selv var lidt svimmel.
Min storebror smuttede så snart jeg havde det godt og min far blev og så håndboldkamp med mig der om aftenen. Jeg selv sov for det meste så meget jeg nu kunne.
For min nabo på intensiv larmede nemlig en del om natten.
Til gengæld var der en svensk sød sygeplejerske som hjalp til med at det ikke gjorde ondt.
Min far og mor skiftede til at blive hos mig natten over.

Jeg vil sige at forløbet på intensiv var rigtig godt og at jeg følte mig tryg der.
Det er ikke noget man skal være bange for. Sygeplejeskerne på stedet er rigtig venlige.

Jeg kan også fortælle at det at min mor holdt mig i hånden da jeg vågnede var urtolig betrygende når man vågner.
For mit vedkommende var det vigtigt for mig at min mor var der da jeg vågnede.

Onsdag d. 31.1.2007 - Ankomsten

Dagen startede med at jeg blev vækket kl. 04:30 om morgenen hvorefter at jeg så skulle spisse lidt yougurt for derefter at tage til København.
Da jeg ankom til riget skulle jeg så en hel plan igennem:

• Have skrevet journal.
• Have taget blodprøve.
• Snakke med en sygeplejerske om forløbet.
• Snakke med en kirurg om operationen.
• Snakke med min bedøvelses læge.
• Have taget røgent bilede af bryst
• Tage bad i bakteriedræbende sæbe.

Derefter havde jeg så ”fri”. Det tog ca. til kl. 15:00 om eftermiddagen.
Alle tingene var nemme at komme igennem og de var hurtigt overstået.
Det eneste jeg havde det lidt dårligt med var blodprøverne, men det er jo bogstaveligt talt kun et lille prik og ikke mere end det.
Om aftenen skulle jeg så gå i bad i sådan noget bakteriedræbende sæbe. Jeg skulle vaske hele min krop i det
Jeg kan godt sige det allerede nu. Det stænker virkelig af sygehus.
Derefter kom jeg så i sådan noget fint hvidt sygehus tøj (Skjorte og underbukser).
Virkelig smart :-)

Også gik jeg så i seng.
Og selvom jeg sagde nej tak til sove pillen da jeg havde stået op kl. 04:30 om morgenen sov jeg rent faktisk rigtig godt...

Opholdet på Riget

Da jeg desværre ikke kunne skaffe en internetforbindelse på Rigshospitalet inden jeg skulle hjem har jeg valgt at lave et indlæg om hver enkelt dag på rigshospetalet.
Disse indlæg kan i læse over dette indlæg.