Onsdag var så den store dag hvor jeg skulle hjem. Men dagen startede rigtig skidt.Jeg fik næseblod om morgenen og havde det hele formiddagen.
Det begyntde heldigvis lige da min mor kom så hun skyndte at give mig noget papir.
Desuden tilkaldte hun sygeplejeskerne som fandt nogle isterninger.
Nu er det bare sådan at jeg tog jo blodfotyndende medicin prg. Af min operation. Det gjorde så at mit blod var 2 gange længerer tid om at størkne end normalt. Så holdop hvor var der meget blod og det blev ved og ved.
Så skulle jeg så have taget blodprøve og hende der skulle gøre det var nærmest ved at flygte igen da hun så mig og jeg sagde: ”Ja, i dag behøves du ikke stikke mig for der er masserer blod du kan tage af!”.
Men hun sagde at hun var nød til at stikke mig for at blodet er så rent så muligt.
Så mens jeg sad med is og køkkenrulle oppe omkring næsen tog hun så en blodprøve.
Min nye sygeplejeske lignede også en der ikke havde set så meget blod før, for hun stod og stirede på mig mens at vi snakkede med min læge omkring min udskrivelse.
Da vi så trodede at det var ved at stilne af, så kunne vi godt tro om igen, for da vi fjernede det kolde is begyndte det bare at bløde igen, så på med det igen.
Det samme skete da vi mente at jeg godt kunne komme ned med elevateren. Det var meget sjovt for alle stirede på mig, da jeg holdt papiret op for næsen og det bare begyndte at blive rødt. Nå men i bilen på vejen hjem stilnede det hurtigt af, og jeg så ikke mere blod den dag. Heldigvis!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar